Det Virtuelle Musikbibliotek » Læserbreve

Læserbreve

Volume: 56
Sider: 241 - 241
Ophav:
Udgiver: Foreningen Dansk Musik Tidsskrift

Mindeord

I december 1981 omkom den engelske komponist Cornelius Cardew i et biluheld. Redaktionen har modtaget dette brev fra komponisten Helle Norup:

27.1. -82

Kære medarbejdere på DMT I anledning af Cornelius Car-dews død. Jeg går ud fra at I vil skrive en nekrolog over Cornelius og vil derfor anmode jer om, at det bliver i hans ånd. Han var en komponist af en anden storhed end vi er vant til herhjemme – derfor skriv om den kamp han førte for at styrke de svage i samfundet – fremfor at skabe sig en personlig karriere. Han stod over de personlige måls begrænsning, hvilket hans musiks skønhed også viser tydeligere end ord. Jeg kendte ham godt nok til at vide at han ønskede alt andet end persondyrkelse – hvad han ønskede var solidariteten med »the suffering people«, ikke kun i tanke og ord men i handling. Dette satte han sit livsværk ind på at støtte. Fordi Cornelius lod sig lede af sit hjerte – i alt hvad han gjorde – blev han selv en del af de menneskers kamp, som han frivilligt påtog sig. Skriv om det hans musik – senere – blev: »devoted to the revolutionary cause of the people«.

Jeg beder jer indtrængende om ikke at følge DMTs personfiksering op i dette ene tilfælde.

Med venlig hilsen Helle Norup

Om punknummeret nr. l 81/82

Til redaktionen af DMT, nr. l, 81/82

Apropos s. 22 om Gasolins »Langebro«:

»Sangen er som hentet ud af den danske sangtradition …« osv. Læs selv videre, det er for pinligt at citere. Mest henrivende er den med: En mere formstreng udgave af beattidens psykedeliske musik … « Vedlagte ark* er hentet fra en sangbog, som Joan Baez står som udgiver af, lånt af mig på Hovedbiblioteket, Kultorvet i Kbhvn. og brugt i gymnasieundervisningen de sidste 8 år i hvert fald.

Desværre forekommer overfladisk vås i lighed med ovenstående mig at være det blivende indtryk af pågældende nummer. Det gør jeg godt sige uden at have læst det rub og stub, det indbyder f.eks. den indledende artikel nemlig ikke til.

I håb om et godt nyt nummer snart og med, i øvrigt, venlig hilsen

Hanne Lund

* Arket viser sangen »Geordie« i Joan Baez Song Book, som er identisk med Langebro. Teksten begynder: »As I walked out over London Bridge, one misty morning early ,..«

Svar:

Hvis Hanne Lund ikke kan godtage en karakteristik af Gasolin-sangene (ca. 3-5 min. varighed) som »en mere formstreng udgave af beattidens psykedeliske musik«, når disse skal ses i sammenhæng med foregående års timelange rockstykker fra eksempelvis grupper som Alrune Rod og Hurdy Gurdy, må man prise sig lykkelig over ikke at skulle undervises af Hanne Lund i pop, beat og rock. Og så da tak for oplysningen om den »scottish popular ballad«, der efter Joan Baez’ udgivelse er blevet udgangspunkt for Gasolin-sangen »Langebro«. Det står der nemlig ikke et ord om i kilderne (Gasolin Sangbog nr. 1-10 sange illustreret af Peder Bundgård. Gyldendal 1975), hvor de er gengivet som 10 Gasolin-sange. Dette er et generelt problem, når det drejer sig om kildeangivelse i forbindelse med populærmusik (jvf. George Harrisons »My Sweet Lord«, Lollipops »The Girl from Baltimore« o.m.a.). Det er imidlertid uvæsentligt i sammenhængen, man kunne ligeså vel have henvist til sangen »Nanna«. Intet er ændret i vor beskrivelse af stilen i Gasonlin’s 70er-sange ved dette (»som hentet ud af den danske sangtradition«). Det gælder for Gaso-lin’s danske 70er-rocksange, at de – i takt med tendensen fra Skousen og Ingemanns »Herfra hvor vi står« -bevæger sig bagom 60ernes stil (af henhv. Tin Pan Alley, pop og eksperimenterende beat og jazz) og – i rockidiomet – knytter an til oprindelig folkevise og dansk sangtradition, i hele dens bredde fra tyske salmer over »Det er i dag et vejr« til »Sku’ gammel venskab ren forgå«. Det kunne have været spændende, om der i sådan et læserbrev var givet bud på andre beskrivelser af et så sparsomt undersøgt område som dansk pop, beat, rock og punk, som DMT satte focus på i nr. 1. Men nej … ikke her.

Venlig hilsen Ivan Hansen Claus Levinsen