Illustrationer

Illustrationer er Else Marie Pades eget remix af sig selv, i form af 4 eventyr uden ord, samplet af de båndrester hun havde liggende fra forskellige forsøg på Laboratorie 3 på Radiohuset.

“I 1995 var efterspørgslen efter Syv cirkler steget”, fortæller Else Marie Pade i bogen Else Marie Pade – Livet i et glasperlespil (2005). “Men båndene var ikke gode nok, de trængte til en rensning, og så blev digitalteknisk koordinator, Henrik Stibolt, og jeg sat sammen for at få de bånd i land. Og jeg blev rigtig tændt og tænkte: “Nu vil jeg sørme i gang igen!”

Samplede båndrester

I bogen fortæller Else Marie Pade videre at værket Illustrationer i virkeligheden er hendes personlige remix af sit eget værk: “Sammen med Henrik Stibolt samplede jeg nogle af de båndrester, jeg havde liggende fra forskellige forsøg på laboratoriet, klange til dit og klange til dat, og forsøgte at digte det, som kom til at hedde Illustrationer. Der fandt jeg så, via de gamle Darmstadt-principper, frem til klangfarver og begyndte at arbejde serielt og minimalistisk med det. For nu var jeg klar over, at det i virkeligheden er mig forundt at fortælle historier, som hele tiden er varierede, men i ganske små forløb.”

Nodeark
Du og jeg og stjernerne er venner. Nodearket til den schlager Else Marie Pade
skrev mens hun sad fængslet i Århus Arrest under 2. Verdenskrig.
Eventyret har været et ledemotiv i såvel hendes liv som hendes musik.

Himmelrummet, havkongens slot, alfeland og kong vinter

I værknoten til Illustrationer, som Else Marie Pade skriver, da værket bliver overleveret til Statsbiblioteket i Århus i 2003, står der bla.:”De fire Illustrationer er tænkt som tilstande, ikke forløb. Det er samplet elektronisk musik, produceret på DR. Som titlen siger kan de anvendes som illustration af et eller andet, de kan også stå mediterende alene. De har fået her sin arbejdstitel, som relaterer til mine egne associationer.”

I værknoten introducerer Else Marie Pade de fire satser i værket med følgende karakteristikker:

• Himmelrummet.
Er rumklange, der afspejler det uendelige – rummet er spækket med stjerner.

• Havkongens slot.
Afspejler havbundens pragt og herlighed, men også havets truende magt.

• Alfeland.
I det skovklædte Alfeland flyver alferne omkring. Deres lysende vinger skinner gennem trækronernes blade.

• Kong vinter.
Alle former for snefnug hvirvler rundt. Fra sylespidse nåle over isnende sne til store, bløde fnug, alt sammen i vekslende tæthedsgrader.

Hans Sydow

Hør “Himmelrummet”

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Hør “Havkongens Slot”

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Hør “Alfeland”

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Hør “Kong Vinter”

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Ordforklaring: Darmstadt-principper

Dogmer for komposition, som blev vedtaget af en lang række komponister med tilknytning til den kunstmusikalske retning, der kaldtes Darmstadtskolen.