Lyd og Lys

Lyd og lys er en tværkunstnerisk stafet – fra ord til lyd til lys. Else Marie Pades rent elektroniske musik er inspireret af Piet Heins digt Lyd og lys, og ved uropførelses i 1960 blev det akkompagneret af en lyskomposition af filmminstruktøren Jens Henriksen.

Else Marie fortæller i bogen Else Marie Pade – Livet i et glasperlespil hvordan uropførelsen af Lyd og lys gik for sig: “Foran scenen stod en skuespiller og læste Piet Heins digt, med spotlys på sig. Så gik tæppet til side, og en grundhorisont kom til syne. Kompositionen begyndte, og alle farvefigurerne, som fulgte lyden, viste sig på grundhorisonten. Og der havde vi så forsøgt at lave pseudostereo, det var jo ikke helt i land endnu, men Holger Lauridsen var temmelig langt med stereosystemet. Der var en toneingeniør på radioen, som hed Svend S. Jørgensen, og han havde lavet stereovirkninger, så nær vi kunne komme det, og det synes jeg godt, man kan høre på den komposition.”

Fra Else Marie Pades scrapbog
“Giv os tilbage, urørt, lydens og lysets klang /
Lad os fornemme rum og tid – som for første gang /
Drag alle tingenes støvede tankeklædebon af /
Nærm os igen det nøgne stof vi er kommet fra”,
skrev Piet Hein bla. i det digt som lå
til grund for det tværæstetiske koncertprojekt Lyd og lys”.

I den oprindelige værknote fra 1960 skriver Else Marie Pade: “Den elektroniske musik skildrer en tones fart ud i rummet, hvor den møder forskelligt farvede lyselementer, der hele tiden ændrer dens opbygning og klangfarve og til sidst sprænges.”

Hans Sydow

Hør “Lyd og Lys”

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.