Sanghistorisk Arkiv

Af Karl Clausen

Sanghistorisk Arkiv er en samling af knapt 5000 optagelser af sang fra folkemunde, især fra Sønderjylland, men også f.eks. folkelig Brorsonsang fra Harboøre. Materialet er indsamlet af lektor og sanghistoriker Karl Clausen i slutningen af 1950′erne og et stykke ind i 60′erne.

Lydfilerne i DVM repræsenterer over 400 spolebånd af skiftende varighed, som hver indeholder typisk 10-15 indspilninger. Det har ikke været muligt at redigere disse bånd til enkelte tracks, og Link til lydfil henviser derfor ikke blot en enkelt sang, men til den digitale repræsentation af det bånd hvorpå sangen befinder sig. Der findes desværre ingen oplysninger om sangenes rækkefølge på de respektive lydfiler, og som bruger er man derfor henvist til at downloade hele lydfilen og selv fremfinde den respektive sang.

Materialet er tilgængeligt med udvidede søgemuligheder på Sønderjyder Synger.