Om DVM
Det Virtuelle Musikbibliotek (DVM) henvender sig i første omgang til musikstuderende og forskere ved højere læreanstalter i Danmark, men alle musikinteresserede vil kunne finde interessante informationer og ressourcer via DVM. Vi har vægtet præsentationen af danske ressourcer særligt højt.
DVM er i dag et samarbejde mellem Syddansk Universitetsbibliotek og Det Kongelige Bibliotek. Oprindelig er sitet søsat med støtte fra DEF (Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek) i perioden oktober 1999 til maj 2001 som et samarbejdsprojekt mellem Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek, Syddansk Universitetsbibliotek, Aalborg Universitetsbibliotek og Dansk Musikinformations Center. Det har efterfølgende fungeret med et udvalg af disse institutioner.
DVM er til stadighed åbent overfor nye samarbejdspartnere, der vil kunne bidrage med kvalitetsressourcer. Kontakt DVM hvis du mener, at du eller din institution er i besiddelse af musikfaglige kompetencer og ressourcer, som vil kunne berige Det Virtuelle Musikbibliotek. Alle er også velkommen til at give DVM besked om nyheder, der kan have relevans for målgruppen. I det omfang de passer i sitets profil, vil de komme i nyhedsspalten på forsiden.
Peter E. Nissen – peternissen@bib.sdu.dk
Syddansk Universitetsbibliotek
Kristoffer Brinch Kjeldby – krik@kb.dk
Det Kongelige Bibliotek
Anne Ørbæk Jensen – aoj@kb.dk
Det Kongelige Bibliotek
Søger - vent venligst ...